Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
15 er skuddræbt i voldsomt angreb i det sydlige Thailand
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-11-2019 09:47
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3475
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline



De lokale myndigheder kalder angreb, hvor 15 landsbybeboere er dræbt, for et af de værste i nyere tid.

Mindst 15 personer er blevet dræbt under et skyderi i det sydlige Thailand. Derudover er fire personer blevet såret i forbindelse med skyderiet.

Det oplyser de lokale myndigheder natten til onsdag dansk tid.

De dræbte og sårede var landsbyboere, der frivilligt havde meldt sig til at stå vagt ved en sikkerhedspost i provinsen Yala i den sydlige del af landet, hvor der lever et muslimsk flertal.

Myndighederne kalder angrebet for det værste skudangreb i Thailand i årevis.

Politiet mistænker en oprørsgruppe af separatister i Yala-provinsen for at stå bag angrebet.

- Det er sandsynligvis oprørere, der står bag, siger Pramote Prom-in, der er talsmand for sikkerhedsstyrkerne i provinsen.

- Det er et af de værste angreb i nyere tid.

Gerningsmændene har tirsdag også brugt eksplosiver og spredt søm på vejene for at forsinke trafikken til og fra sikkerhedsposten.

Der er endnu ingen, der har taget skylden for angrebet.

Den mistænkte separatistgruppe bestående af etniske malaysier-muslimer har det seneste årti holdt til i de overvejende muslimske provinser Yala, Pattani og Narathiwat i det ellers hovedsageligt buddhistiske Thailand.

Gruppen har dræbt knap 7000 mennesker siden 2004. Det estimerer organisationen Deep South Watch, som overvåger volden i Thailand.

Oprørerne kæmper mod buddhisterne og centralstyret i Bangkok.

Nogle oprørsgrupper i det sydlige Thailand har erklæret, at de kæmper for at skabe en selvstændig stat.

I 1970'erne var der et muslimsk oprør i provinserne. Det brød ud igen i 2004 og har været i gang lige siden.

Provinserne ligger over 1100 kilometer fra hovedstaden Bangkok.

kilde https://jyllands-...-thailand/
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 118 30-04-2025 16:05
Smag på Thailand Hele Thailand 194 24-04-2025 10:42
Thailand indfører nye indrejseregler Digital Arrival Card Visa til Thailand 3 23-04-2025 12:39
The 'new China' in Thailand: ‘if you want hope, you have to leave’ Nord Thailand 2 21-04-2025 08:30
Kraftigt jordskælv ryster Thailand Central Thailand 6 05-04-2025 09:15

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2025 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.24 sekunder | 126,552,699 Unikke besøg | jQ Blog